Projektet "Kompetenceudvikling og innovation" (KOIN) arbejder målrettet med at sætte gang i udviklingen i din virksomhed. Projektet giver dig og din virksomhed mulighed for at:
- Deltage i en 8 dages projektlederuddannelse
- Afdække din virksomheds udviklingsområder
- Gennemføre et projekt
- Netværke med andre sydfynske virksomheder
- Få en højtuddannet specialist til at hjælpe med at gennemføre og implementere et projekt helt gratis
KOIN er et projekt støttet af Den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum. Projektet skal skabe udvikling og vækst i små og mellemstore virksomheder i yderområderne i Region Syddanmark, herunder på Sydfyn.
I løbet af 2011 og efteråret 2012 har vi haft 5 hold på Sydfyn og derudover har der været hold i både Tønder og Esbjerg. Projektlederuddannelsen har indtil nu haft 84 tilfredse deltagere fra 70 forskellige virksomheder på Sydfyn – mød nogle glade sydfynske projektledere her.
Der er to hovedelementer i projektet, nemlig projektlederuddannelsen og tilbuddet om at få tilknyttet en akademiker til sin virksomhed gratis i fire uger.
Flere undersøgelser viser, at små og mellemstore virksomheder øger deres produktivitet og vækst, hvis de anvender højtuddannet arbejdskraft. Det er ikke kun den enkelte højtuddannede, men også hele virksomheden, som fungerer mere effektivt ved et sådant samarbejde.
Desuden er der en sammenhæng mellem innovation i små- og mellemstore virksomheder og ansættelsen af højtuddannede. |